fredag den 25. juni 2010

// MIG & ALLE RINGENE //
Som i måske har lagt mærke til går jeg altid med utrolig mange ringe. Ringe, især vintage og arvestykker, er noget jeg elsker overalt på jorden og jeg har efterhånden fået mig en habil samling. Der er enormt mange der har skrevet og spurgt hvor jeg køber dem og bedt mig om at sætte mine egne til salg, men det har jeg nu ikke tænkt mig :) I stedet vil jeg vidergive et godt sted, hvor jeg har købt ufattelig mange af mine ringe (inklusiv min "bille" ring som mange har spurgt på). Stedet er de små boder på Gammeltorv i København. Går du fra Rådhuspladsen og ned af Strøget, er det på det første lille torv, lige ved 7eleven at boderne ligger. De er der stort set hver eneste dag og du kan få meget andet gøgl som også er interessant. I denne bod hvor jeg har taget billederne koster ringene 40 kr. stk. og de helt store 80 kr. Dog skal i huske at mange af de fedeste ringe er i herre størrelser, men fortvivl ikke, jeg plejer bare at sætte en lille diskret ring foran manderingen, og så holder den fast på den så den ikke ryger af - Smart :) Så ud på jagt tøser (og drenge), i kan gøre jer nogle gode køb!! Kommer i ikke forbi strøget kan jeg også anbefale de små boder på Christiania, de har også et fantastisk udvalg, dog er det lidt dyrere, der slipper du 100-150 kr. for en ring, ca :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar